Finn M skulptur

Fredsknap Udsolgt

4400,- doneret til UNICEF

Tak for hjælpen

Kategorier: ,

Knap til væg

Min datter spurgte mig for nyligt om hvad jeg ønskede mig til min 60 års fødselsdag.

Fred på jord! Var mit svar.

Så tror jeg ikke du får noget i år, sagde hun

Nu har jeg så taget sagen i egen hånd, når Putin har trykket på krigs-knappen må det modsatte være en freds-knap.

Blå er fredens farve og i min sædvanlige rustikke, naive keramik har jeg lavet 44 stk. Freds-knapper, knapperne måler ca 8* 16 cm og er håndlavet i stentøjsbrændt keramik, således at de også kan sættes op udenfor.

Antallet 44 er én for hver af de 44 millioner ukrainere som er blevet angrebet af Rusland, naturligvis en dråbe i det store krigshelvede, men symbolikken er vigtigt i denne triste tid.

 

Finn Møller sælger de 44 Freds-knapper i sit galleri MØLLER i mejeriet i Kirke Stillinge og når de er solgt donerer han 50% af prisen til UNICEF.

 

Så hjælp Finn Møller med at samle 4400.- ind, og få din egen Freds-knap – hvem ved måske hjælper det at trykke på denne knap?

Se det aktuelle udvalg i galleriet

 

Finn Møller som gemmer sig bag navnet Finn M –  laver papir-relieffer og skulpturer i keramik

Finn M har eget værksted i Mejeribygningen hvor de lidt grove figurer bliver skabt. Stilen er rustik og helst uden for meget forarbejdning. Beskueren skal helst selv skabe de sidste detaljer i de humørfyldte figurer.

Finn M benytter ofte de grovere ler-typer, som forarbejdes i hånden eller med ganske enkle værktøjer. I sit værksted med udsigt over åbne marker kommer inspirationen til figurerne som bliver lavet i små serier, hvor hver enkelt fremstår unikt

Finn Møller er sammen med Jane Grube Møller grundlægger og indehaver af MØLLER i Mejeriet.

 

 

 

200 DKK
Kategorier: ,