IB´s pottery

Irene Bøg Jørgensen

Født 24. juni 1965 i Odense. Udannet civilingeniør (maskin) i 1991 og har arbejdet dels med oversættelse af software og som kvalitetschef i maskin-branchen. Arbejder stadig som kvalitetschef hos Struers i Ballerup, og legen med keramik er derfor på hobbyplan.

Det startede med en gammel drøm om at dreje i ler.

Muligheden meldte sig i 2004 hvor jeg boede i Greensboro, North Carolina. USA. Da jeg “desværre” ikke kunne få arbejdstilladelse, var der masser af fritid. Området var heldigvis tæt på en stor enklave af keramikere i Seagrove, så jeg fandt et kursus hos ArtAlliance i Greensboro, hvor jeg primært lærte at dreje. Det var så sjovt, at jeg belsluttede mig for at købe en keramikovn og et elektrisk hjul med hjem fra USA i 2006.

Der skulle bygges et værksted ifm. tilbygningen til vores hus i Korsør, så der gik en del år, hvor jeg ikke arbejde med ler, men til alt held fandt vi kurset “Keramik på mange måder” hos Cecilie Dige i Skælskør, som jeg startede på i 2013.

Det gav mig modet til at komme igang med at dreje i ler derhjemme, og samtidig lærte jeg også noget mere om håndbygning og fik inspiration fra de øvrige elever. Kurset er så inspirerende, at jeg stadig deltager og nyder at blive udfordret af Cecilie og resten af holdet.

Jeg kan bedst lide at lave ting der har en funktion, men der må gerne være med et kreativt tvist. Jeg arbejder mest i stentøjsler og lidt i porcelæn – synes det er genialt at det kan tåle det meste: frost, ovn og opvaskemaskine. Jeg elsker at dreje, men ind imellem håndbygger jeg f.eks. vaser. Jeg er nok påvirket af at begge mine lærerer har være pottemagere, og derfor er det sejeste at kunne mestre drejekunsten, så det træner jeg mest. Selvom det er på hobbyplan, producerer jeg mere end vi har plads til derhjemme, og så er det jo skønt at andre har lyst til at bruge mine ting.

Vase grøn

300 kr.

Skjuler / krukke

250 kr.

Vase grøn

200 kr.