Torben Kaas Maleri

Rødt hus

Kategori:

60*60 cm

Stemningsfulde malerier fra den gamle fiskerby

 

Efteråret har altid været min foretrukne periode. De våde fugtige farver gør stort indtryk på mig. Vinden har en bestemt tone. Det samme har himlen og regnen. Visheden om at noget slutter, og noget andet er ved at begynde, kan mærkes over alt. Sommerens hektiske virvar er ovre, og harmoni og ro sænker sig.
Jeg går ved stranden. Omkring havnen. Eller langs Skoleengen hvor jeg laver skitser med blyant på papir. Eller tager fotos, og går hjem i værkstedet og arbejder videre med motiverne. Altid i mange lag, både med pensel og med spartel.

Se en lille film her: https://www.youtube.com/watch?v=kk4_btLquiQ&list=PLDruvB85EE0U-YkYW2vh4HvGBsjw4_h1n&index=2

Bisserup

Bisserup har en magi som er svær at komme uden om.
Jeg er vel abstrakt naturalist, hvis nogen spørger. Men generelt bryder jeg mig ikke om ismer og kunstretninger. Kunst skal komme fra hjertet, og stikke dybt. Når jeg maler mine billeder er det blevet et meget personligt anliggende. Jeg er ydmyg over for opgaven, og jeg venter med glæde på inspirationen.

 

Inspiration også fra Oluf Høst

Den gamle ”naturpsalmist Oluf Høst” spøger dog hele tiden. Hans fokus på farvernes substans og stoflighed, er noget jeg vender tilbage til og husker.

5.000 DKK
Kategori: