fbpx

Inger Mehlum

Jeg arbejder både med store håndbyggede unika og med mindre serier af funktionelle brugsting som kopper, skåle, fyrfadstager etc. Mit valg af ler spænder bredt fra det groveste stentøjsler til det fineste transparente porcelænsler, alt efter hvilket udtryk jeg ønsker at få frem i mit arbejde. I unika arbejderne tager jeg oftest udgangspunkt i beholderen (krukken, skålen osv), men pga størrelsen ophæves funktionen og det er det æstetiske udtryk som bliver det væsentlige. Disse emner modellerer jeg frit op ved hjælp av pølseteknik.

Mellemstore og mindre emner kvætser jeg ofte ud i en form. Dette gør at jeg kan modellere ens former som jeg derefter kan variere med forskellige dekorationer.

Med porcelænsleret både drejer og støber jeg. Jeg bruger drejeskiven når jeg vil have et levende udtryk, og støber når jeg vil at emnet skal være ensartet og stramt i formen. Jeg er facineret af porcelænslerets transparents og udnytter det bl.a. i mine fyrfadsstager.

Jeg har en stor gasovn hvor jeg brænder både stentøj og porcelæn til 1300 gr. oftes i en let reducerende atmosfære.

Nogle gange har jeg valgt at brændefyre leret. Det har foregået på Internationalt Ceramic Center, Guldagergård i Skælskør, hvor der findes flere typer brændefyrede ovne. Brændefyring tilfører leret en helt speciel glød og stoflighed. Flammerne stryger sig om emnerne i ovnen, og sammen med asken fra træet og den reducerende atmosfære i ovnen får de enkelte ting i ovnen et unikt udtryk. Dette er en særdeles spændende brændingsteknik. Én af ovnene bliver brændt over tre døgn, i en anden ovn smider vi soda ind i ovnen som lægger sig som glasur på tingene. At åbne disse ovne er altid fuld af overraskelser.

Jeg er meget optaget af form og stoflighed, og søger i mit arbejde med leret at lave noget der er enkelt og smukt.